Preview Mode Links will not work in preview mode

Radiovagabond


Jul 21, 2021

BIENVENIDO DE NUEVO A MEXICO

Da vi talte sammen sidst, var jeg midt i min vandretur i bjergene med Luis, på vej mod Lastanzuela vandfaldene. Mens vi fortsætter ad de glatte stier efter flere dages regn, spørger jeg Luis, hvad der er det bedste ved at bo i Monterrey.

”Det er nok, at du både kan være i byen og herude i bjergene. Monterrey kan faktisk oversættes til ’kongeriget i bjergene’. Der er altid en masse at lave her”.

Og det har helt sikkert også været min oplevelse indtil nu. Jeg blev selv i tvivl, da Luis spurgte mig, hvad der fik mig til at komme hertil. ”Monterrey har en masse forretnings-turisme, men ikke det er ikke en særlig oplagt normalt turist-destination”, tilføjer han.

JEG STOLEDE PÅ EN ANDEN NOMADE

Som fuldtids-rejsende og nomade, møder jeg mange mennesker, som tit giver mig anbefalinger til, hvor jeg skal tage hen, og fortæller, hvad der er værd at se, de forskellige steder. Mange siger også bare ”kig forbi, hvis du er i nærheden”. For det meste laver jeg lidt notater, men i dette tilfælde havde jeg bare sat en stjerne i Monterrey i min Google Map.

Så da jeg var i Texas, fik jeg øje på stjernen lige på den anden side af grænsen og tog hertil. Men jeg kunne simpelthen ikke huske, hvem der havde givet mig anbefalingen.

Jeg er glad for, at jeg gjorde det, for det er en fantastisk by. Måske netop fordi den ikke er så overrendt af turister. Byen har en masse historie og kultur, og så er der en storslået natur lige udenfor.

Jeg fik opklaret, hvorfor jeg er her, da jeg fik en besked via Facebook. Det viste sig, at jeg havde mødt en ung mexicaner, da jeg var i Bosnien Hercegovina. Han var på en meget spændende rejse – og jeg møder ham lidt senere i denne episode.

TILBAGE I BJERGENE

Godt forpustet kommer vi frem til det første vandfald, og det er som ventet helt utrolig smukt. Da det havde regnet et par dage, og denne dag var både tåget og stadig dryppede en smule, havde vi stierne helt for os selv. Ingen anden var så tosset at tage på en hike denne dag.

Luis fortæller mig, at det i sommermånederne er normalt at mange, der svømmer under vandfaldet, og får deres egen gratis ”vand-massage”.

Selvom jeg nød denne hike, så blev min kondition presset til det yderste. Og på et tidspunkt var jeg lige ved at skvatte i vandet, da jeg gled på en mudret sten. Det gjorde ondt i ballerne (og i stoltheden), da jeg satte mig ned – dog kun med den ene fod i vandet.

Men det var det hele værd, og du bør helt sikkert tage på en vandretur til Lastanzuela vandfaldene, hvis du kommer til Monterrey. Specielt om sommeren, så du også kan svømme under vandfaldet.

MEXICANSK MAD VINDER OVER ET LIV SOM GLOBETROTTER

I den seneste episode, fortalte Luis en masse om sin passion for at rejse, men sagde også, at han ikke kunne gøre som mig – fordi han ville savne den mexicanske mad for meget. Jeg troede, vi kunne få mexicansk mad overalt i verden, men nu ved jeg, at det slet ikke er det samme, siger Luis. Det, vi køber, er primært ”Tex-Mex”, som er noget helt andet. Jeg kan kun give ham ret og besøgte senere en original mexicansk taco-restaurant, og jeg må bøje mig: det er noget helt andet.

Siden vores hike, er Luis stoppet som guide og fulgt sin passion for god mad og åbnet sin egen restaurant med sin kæreste og bror. Den hedder Paellas Sotomayor, og når jeg kigger på hjemmesiden, bliver jeg helt sulten. Det ser så lækkert ud. Hvis du er i Monterrey, så kig forbi, få noget paella og hils fra mig.

FODBOLD MED DE LOKALE

Tilbage i Monterrey booker jeg en anden Airbnb Experience den næste aften. Jeg skal til en kæmpe fodboldkamp med en af de lokale. Han hedder Reuben, og vi mødes hjemme ved ham inden kampen, og mens vi varmer op med en lokal øl, sætter han mig ind i, hvad vi er på vej til at opleve på det nærliggende stadion.

”Jeg tager gæster med til kampe, og jeg har en masse passion for mit hold. Jeg synes, det er spændende at dele denne oplevelser med gæster fra hele verden”.

Han fortalte mig, at det moderne Estadio BBVA stadion, blev bygget bare tre år tidligere – noget det lokale hold havde ventet på i årevis. Nu er det et flot rundt kæmpe-stadion med plads til 50.000 mennesker, som bliver brugt til lokale og internationale kampe, men også til store events og koncerter. Det er faktisk det fjerde største stadion i Mexico, og mens vi nærmer os, og de mange fans finder deres pladser på tribunerne, er stemningen elektrisk.

Jeg må indrømme, at min viden om mexicansk klubfodbold var (mildest talt) begrænset, så derfor var det godt at have Reuben på sædet ved siden af.

”Der er et stort hold, her i byen, der er en del af et universitet. De har mange fans fordi mange har studeret på dette universitet – eller kender noget, der har. Det er omkring halvdelen af byen”.

Det hold, vi holder med, hedder Royals, og det andet store hold er Tigres, som (på dette tidspunkt) havde seks mesterskaber i deres pokalskab.

Det mexicanske fodbold-publikum er en oplevelse i sig selv. Hele kampen igennem er der en fantastisk stemning med ”bølgen”, der ruller rundt på det runde stadion og masser af sang. Nogle af disse sange indeholder det spanske bandeord, ”puta”. Det er noget de synger om modstanderen og dommeren, og har givet anledning til en masse kontroverser i andre spansktalende lande i Latinamerika, hvor det tilsyneladende er endnu mere fornærmende end her i landet.

Det var en fantastisk oplevelse, hvor jeg tog mig selv i at sidde på kanten af stolen i hele anden halvleg. ”Vores” hold, Royals vandt, og det gjorde jo ikke oplevelsen ringere.

MONTERREY SOM FORRETNINGS-BY

Da jeg stadig var I bjergene med Luis, fortalte han også om, hvordan byen opstod. Det havde altid været en by, hvor der blev lavet mange forretninger, men da et stort bryggeri, Cuauhtemoc Brewery , startede i 1890 tog byen for alvor fart som den største forretnings-by i den nordlige del af Mexico.

Bryggeriet var startskuddet til udviklingen og de eksporterer blandt andet mange øl til USA. Måske kender du reklamekampagnen for en af deres øl, Dos Equis . Denne fantastiske kampagne om The Most Interesting Man in the World, startede I USA i 2006, først på radio og TV og blev senere et globalt internet-meme. Som du kan se i videoen, jeg linker til herover, oplever man en karismatisk mexicansk gentleman med gråt fuldskæg, samtidig med, at en speakerstemme fortæller om, hvor interessant han er. Det er meget underholdende, langt ude og i det hele taget en rigtig god idé. Kampagnen var så succesfuld, at den kørte helt til 2018, og var i den grad med til at sætte Dos Equis øllen – og dermed Monterrey på verdenskortet.

I dag er Cuauhtemoc Brewery blevet opkøbt og er nu en del af det hollandske Heineken, men der brygges stadig på fuldt tryk her i Monterrey. Og de lokale tager også for sig af de gyldne dråber. Ifølge Luis, er der kun en by i Tyskland, hvor de drikker flere øl pr. indbygger end her. Men det står nu for hans egen regning – og ifølge en artikel, jeg har fundet på CNN.com, er de ikke engang på top-15.

DANFOSS OG LEGO ER HER OGSÅ

Danmark er også repræsenteret i byen. Både danske Danfoss og LEGO har store afdelinger her. Den sidstnævnte er i øvrigt en stor kunde for mig i mit produktionsselskab, Radioguru. Har jeg mon nævnt det før? Jeg har lavet flere forskellige podcasts og såkaldte soundtracks for dem om alt fra Star Wars, Andy Warhol, Harry Potter, Marvel og Mickey Mouse. Det seneste, som udkom i foråret 2021 var i forbindelse med det LEGO-sæt med flest brikker nogensinde. Det er et stort, smukt LEGO Art verdenskort, hvor vi lavede et program med interviews med fire fantastiske globetrottere. Da du jo nok er interesseret i emnet, bør du også lytte til det. Finde det på LEGO.com/Art. Klik på World Map og find en player lidt nede på siden.

Nå, jeg kom lidt ned af et sidespor her, så lad os komme tilbage til Monterrey og få opklaret mere om, hvorfor jeg befinder mig i denne spændende by.

MØD ESTEBAN

Som jeg nævnte tidligere, så er det en anden rejsende, en ung mexicaner ved navn Esteban Murillo, der er skyld i at jeg er her. Jeg mødte ham på et hostel i Bosnien Hercegovina, hvor han arbejdede som frivillig. Efter et års spændende rejse rundt i Europa, er han nu hjemme i Monterrey igen. Som han fortæller mig, er det en andeledes ting at gøre for en ung mexicaner.

”Mens jeg gik på universitet, sparede jeg penge sammen for at jeg kunne starte mit eget firma, men en aften, over nogle øl med en god ven, besluttede vi os for at rejse rundt et stykke tid for at forbedre vores engelsk og lære noget andet end skolen kunne give os. I starten var det planen at tage til Irland, men det var ikke et sted, der var så nemt, at finde arbejde, så i stedet endte vi i Skotland”.

Herfra to Esteban til London og senere med en hammer i hånden som håndværker i Wales. Senere tog han videre til Grækenland og i Kroatien arbejdede han på et party-hostel, hvor han passede receptionen og gjorde lidt rent. Det var noget lignende, han gjorde, da vi mødte hinanden på et hostel i Mostar i Bosnien Hercegovina.

”Efter min rejse gik det op for mig, at man ikke behøver at have masser af penge for at leve et spændende liv på landevejen”, fortæller han mig.

Nu er Esteban tilbage i Monterrey, men han er blevet smittet med ”travel bug” og er langt fra færdig med at rejse. Nu går han og drømmer om en 6-måneder lang motorcykeltur fra Monterrey til Alaska. Og som han siger med et bredt smil:

“Det er faktisk ret simpelt og behøver ikke at være dyrt at rejse. Det eneste du har brug for, er lidt baggage – måske endda bare en rygsæk, og så afsted”.

Det med at løbe ind i gamle venner på nye steder, er noget af det bedste ved at rejse.

NÆSTE STOP: CANCUN

Efter ti dage i Monterrey, er jeg nu på vej til et sted, der er en del mere turistet. Jeg skal til en by med en hvid sandstrand ud til det caribiske hav, som ifølge Esteban er ” en legeplads for europæere og ’gringos’”.

Mit besøg i Monterrey viste sig at være helt uventet fantastisk, og oplevelsen blev endnu større ved at møde både nye og gamle venner.

Nu glæder jeg mig til at dele mine oplevelser fra Cancun med dig i den næste episode. Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre.