Preview Mode Links will not work in preview mode

Radiovagabond


Jun 2, 2021

Velkommen tilbage til Texas

I denne episode tager jeg dig med til den 4. største by i USA – Houston. Her besøger jeg et af de mest ikoniske steder i byen, som satte Houston på verdenskortet, da NASA begyndte at sende folk i rummet.

I starten af mit besøg skal jeg bo hos et lokalt par i en trailerpark. Men først skal jeg finde et køretøj, og jeg bestemte mig for at køre med stil.  

BILLEJE MED TURO

Jeg er i Ceder Park i den nordlige del af Austin for at hente min lejebil. Det er et smukt parcelhuskvarter med fint trimmede græsplæner foran husene. Min Uber sætter mig af ved et af husene, og jeg møder Gary, der ejer den bil, jeg skal køre i.

Du undrer dig måske, hvorfor jeg henter en bil i et privat hjem i stedet for et kontor hos Avis eller Hertz i et industrikvarter. Så lad mig forklare – og her kommer et godt rejsetip: Jeg bruger Turo

Turo er som Airbnb for biludlejning. Det er en online platform, hvor folk kan udleje deres egen bil til fremmede. Det er et rigtig godt alternativ til almindelig biludlejning. Ejerne (som Gary) kan udleje deres bil med Turo, og lejere (som mig) kan kigge på siden og leje dem til de priser, ejerne sætter dem til.

Det er både første gang for Gary og mig, at vi bruger Turo. Jeg startede med at kigge på hjemmesider for almindelige biludlejningsfirmaer, og prøvede så at kigge på Turo. Og pludselig dukkede denne lille seje sportsvogn op – og den var billigere end selv de mindste biler, jeg havde set på lige før. Det virkede næsten for godt til at være sandt, men den var god nok.

Det er en lille sort 2-sæders cabriolet, hvor taget folder tilbage, når man trykker på en knap. Det var bare noget, jeg blev nødt til at prøve, så jeg bookede den – og kort tid efter stod jeg og sludrede med Gary.

”Jeg har lige købt bilen, fordi jeg altid har haft lyst til at eje en lille bil. Jeg har altid drømt om at eje en lille cabriolet, og udnytte det gode vejr her i Texas. Turo giver mening for mig, fordi det giver mig mulighed for at leje den ud og måske tjene lidt penge den vej. Jeg købte den med den viden, at jeg ville leje den ud, så jeg har ikke noget imod, at fremmede kører i den – i bund og grund er det bare en maskine, der kan repareres, hvis der sker noget. Det er ikke min baby”.

Efter en kort snak og instruktion fik jeg nøglerne og kontrol over denne lille sorte skønhed. Og det var så fedt.

LANDEVEJENS ROCKSTJERNE

I starten af mit besøg i Austin var jeg til endnu en rejseblogger konference, og en aften over et par øl ved en af de sociale events, mødte jeg Ed og Jeanie – et charmerende par fra Houston. Vi kom rigtig godt ud af det med hinanden, og i slutningen af aftenen, tilbød Ed mig at bo hos dem et par dage, hvis jeg skulle til Houston. Jeg var ikke helt klar over om det var øllene, der talte, men jeg tog ham på ordet og takkede ja.

Så her var jeg, på vej fra Austin til Houston i en lille åben sportsvogn. Det er en køretur på to-en-halv time, og jeg nød at ligge der i fuld fart på de åbne landeveje. Med vinden i håret følte jeg mig som en rockstjerne, selvom det samtidig var en smule skræmmende med alle de kæmpestore Texas-lastbiler omkring mig. De kunne sandsynligvis ikke engang se mig helt dernede på vejen, og det var som at sidde i en gokart, som sagtens ville kunne køre und under lastbilerne… hvilket jeg dog ikke gjorde.

AT BO I EN TRAILERPARK

Du kan sikkert forestille dig, hvordan øjnene rullede, da jeg langsom trillede ned ad grusvejen i trailerparken mod Ed og Jeanies trailer, som skulle være mit hjem de næste par dage.

Ed er en høj texaner, og alle kalder ham ”Big Ed”. Da jeg ankommer og bliver mødt af Big Ed og hans nabo, Randy, gør de store øjne. Det samme gør Eds lille hvide hund, Yogi Bear.

"Woah, look at you man. Fuckin' pimpin'. That's great man, I can't believe you found us," siger Ed med et smil og en tyk Texas-accent.

Jeanie og Big Eds trailer er stor. Den er 5x24 meter stor, og hvis man ikke lige ved det, ville man tro, at det var et almindeligt lille 120m² hus. Specielt når man træder indenfor. Der er en gang og adskille værelser – blandt andet to soveværelser.

Så det er ikke den slags campingvogn, man spænder efter bilen og kører på sommerferie. Jo, måske her i Texas med en kæmpe truck foran. Men denne har ikke bevæget sig siden den blev parkeret her for flere år siden.

Big Ed er pensioneret, og siden han ikke skal tidligt op går han sent i seng. Han fortæller mig, at han tit sidder oppe til 3-4 om natten og ser sport eller Fox News på deres store fladskærms-TV. Jeanie arbejder stadig (eller gjorde på dette tidspunkt – hun er også gået på pension her i 2021), så hun går tidligere i seng. For ikke at Ed skal vække hende hver nat, har de separate soveværelser. Men mens jeg er her, låner jeg Eds soveværelse og han vil stille kravle ind i Jeanies store vandseng. Noget det ikke virker som om, han har noget imod. Jeanie blev ikke spurgt.

Mens solen langsomt går ned, begynder det at regne, og jeg satte mig ned med Ed på deres veranda foran traileren, og ville lære min gæstfrie vært bedre at kende.

VERANDA-SNAK MED BIG ED

Regnen forhindrede desværre Ed i at lave sine ”ikke-helt-nok-så-berømte-Houston-barbecue-spareribs”, som han kalder dem. Men han lovede, at han ville lave dem i morgen. Big Ed fortæller mig, hvordan han og Jeanie endte med at bo i en trailerpark.

”Vi har en dejlig lille hytte her. Specielt efter min kone har smidt næsten 30.000 dollars i forbedringer. Vi har granit-bordplader i køkkenet, har indsat nye badekar og meget andet. Det er et skønt lille sted for os to og vores lille hvide hundehvalp, Yogi Bear. Jeg har også lavet et lille udedørs område omme bagved, som jeg har lavet til en bar, og et sted, vi kan have små koncerter og hygge med vennerne”.

Man kan næsten ikke kalde det en trailer, da den ikke har hjul mere. Big Ed fortæller, at de blev fjernet, da den blev stillet der, så man ikke lige kunne spænde den efter en bil og forsvinde i nattens mulm og mørke, hvis man var bagud med betalingerne.

REJSENDE TRAILER PARKERE

Big Ed og hans ”smukke Jeanie” rejser rundt i verden mere end de fleste. Det har de mulighed for, da Jeanie har arbejdet for United Airlines i 20 år og derfor har lov til at flyve med dem gratis. Hvor som helst og når som helst, de har lyst. De skal bare gå op til skranken og sige, hvor de vil hen – og de skal ikke engang betale for baggage. Det er en enestående mulighed, de udnytter så meget, de kan. Når folk spørger Big Ed, hvor de har været, siger han, at det er nemmere at tælle kontinenter end lande. Så jeg spørger naturligvis, hvor de har været.

Han fortæller, at det er blevet en ting for dem at holde nytår i en hovedstad et eller andet sted i verden. Indtil nu har de gjort det i London, Paris, Rom, Phnom Penh og mange andre steder. Næste gang regner de med at det bliver Quito i Ecuador.

At rejse så meget som amerikaner er bestemt ikke normalt. Og da især ikke, hvis man bor i en trailerpark i en rød stat som Texas. Ed fortæller:

”Kun omkring 42% af alle amerikanere har et pas, og af dem, der her det, er der ikke mange, der rejser meget udenfor landets grænser. Så vi er ikke som de fleste, og mange af vores venner kommer til os og regner med, at vi altid har en ny spændende historie at fortælle”.

Big Ed er en berejst, intelligent og interessant mand, som jeg er glad for nu at kunne kalde min ven. Jeg nyder virkelig min snak på verandaen, men nu må jeg i seng, da jeg har en lang dag foran mig. Jeg skal til det sted, hvor de kommunikerede med den første mand på månen. Houston Space Center.

Men først:

EN PODCAST ANBEFALING

Jeg har en podcast, jeg vil anbefale dig at lytte til. Det er en podcast for sådan nogen som os: Os der har børn, der er ”fløjet fra reden”. Værterne Tessa og Amir kalder det ”Open Nesters”.

Lyt til The Open Nester podcast her.

SPACE CENTER HOUSTON

Efter 1,5 times kørsel fra Big Ed og Jeanies sted, ankom jeg til Space Center Houston. Det første jeg ser, er det imponerende syn af en kæmpe jumbojet med en rumfærge på taget. Jeg var meget spændt på at komme indenfor og lære en masse om den amerikanske historie i rummet.

”Houston, The Radio Vagabond has landed”…

Siden 1992 har Space Center Houston budt mere end 22 millioner gæster indenfor. Gæster fra hele verden – og i dag kan de tilføje en dansker til listen. Næsten 1.250.000 besøger hvert år det 23.000 m2 store område.

Hele verden kender det som stedet, der huser NASA Mission Control, International Space Station Mission Control og ikke mindst stedet, hvor astronauter bliver trænet. Vi kommer bag kulisserne og ser NASAs Johnson Space Center.

Johnson Space Center (JSC) og NASA har en fantastisk historie at fortælle. Inden de åbnede dørene for offentligheden, havde de mange af de specielle ting udstillet på personalegangen. Hal Stall, director of Public Affairs ved JSC, har sagt, at det var som at have Hope Diamanten udstillet i en skotøjsæske. Men det ændrede sig som sagt i 1992.

Efter en spændende film som introduktion tager jeg på en NASA Tram Tour rundt i området. Vi kommer først til en stor bygning, der huser den rigtige Saturn V raket. Den ligger ned og er enorm: 111 meter høj, hvilket svarer til en 36 etagers bygning og 18 meter højere end Frihedsgudinden. Og så vejer den omkring 400 elefanter.

Mens den var aktiv var det den mest kraftfulde rumraket, der havde fløjet succesfulde missioner, og den blev brugt flittigt i NASAs Apollo program i 1960’erne og 70’erne. Når man går rundt om den – fra spidsen i den ene ende til de fem store booster raketter i den anden, fornemmer man, hvor vildt stor, den er.

Senere på turen går vi på en gangbro gennem en anden stor bygning, hvor NASA-astronauter træner til kommende missioner. Der er også her videnskabsmænd og ingeniører udvikler den næste generation af rumfartøjer.

Og så kommer vi til måske det mest ikoniske sted af dem alle: Mission Control. Og dette er den ægte vare – ikke noget, der er lavet til udstillingen. Det var præcis her, NASA kommunikerede med de legendariske Gemini og Apollo missioner – og det var her, de talte med Neil Armstrong og Buzz Aldrin, da de satte fødderne på månen.  

Mens jeg går rundt i udstillingen, møder jeg en af medarbejderne, som har det danskklingende navn, Pernille. Og ganske rigtigt; Pernille er en dansk-amerikaner, der har boet her i omkring 30 år. Hun fortæller mig om sin internationale familie, og om hvordan det er at bo her i Texas.

Det er også muligt at komme indenfor i den 1:1-kopi af den rumfærge, der er monteret oven på den store jumbojet, som jeg så fra parkeringspladsen. Flyet er det originale fly, der fragtede rumfærgen rundt, og indenfor er der en meget spændende udstilling

Men der er så meget mere at se. Månekøretøjer, rumfartøjer, rundragter, interaktive udstillinger og så har de også verdens største udstilling af månesten og andre ting hentet ned fra rummet.  

Der er så meget at se, og det er nemt at glemme tiden. Det gjorde jeg, og blev prikket på skulden og bedt om at gå kort før lukketid. Du kan se mere og bestille dine billetter på SpaceCenter.org.

TILBAGE I TRAILERPARKEN

Da jeg kom tilbage til Big Ed og Jeanie, var Ed i fuld gang med at udøve sin magi på deres store gril. Som lovet var han i gang med sine ”ikke-berømte spareribs”. Efter vi havde spist, måtte jeg konstatere, at de burde være berømte.

Og så knappede vi en øl op og fortsatte vores snak på verandaen. Jeg bad Ed om at fortælle mig lidt mere om Houston. Han har boet her siden 1954, da hans familie flyttede hertil og han var 5 år (og stadig ”Little Ed”). Så han har været her så længe og det er ikke uden grund. Han er glad for byen.

”Houston er lige blevet den 4. største by i USA (efter New York, Los Angeles og Chicago). Det er ikke en typisk turist-destination, men det er en virkelig fed by, der tjener MANGE penge – og NASA har hjulpet med at få pengene til at flyde til byen. Jeg husker, hvordan astronauterne var store helte, da jeg var barn i 50’erne, og hvordan vi fulgte nøje med i alle de store NASA-missioner”.

TALER POLITIK MED EN TRUMP VÆLGER

Kan du huske min episode fra Maine, hvor jeg fik problemer, da jeg bragte politik på banen. Here med Big Ed, er det anderledes – selvom vi bestemt ikke er enige. Vi kan tale politik med respekt for hinanden, og med den forventning, at der nok ikke er nogen, der overbeviser den anden. Ed var klar over, at jeg nok ikke var Trump-fan og jeg forventede, at det var han nok.

ED OG JEANIES REJSER

Texas er jo her på grænsen til Mexico, og Ed og Jeanie har været syd for den mange gange. Ed fortæller mig om deres mange rejser til deres sydlige naboer og rundt omkring i Caribien. De er især vilde med Belize og har været der omkring 12 gange, hvor de har udforsket kysten og de forskellige øer.  

En af de steder der er på deres ”bucket list” er et besøg til Påskeøerne. De planlægger at flyve til Chile og springe på en 5-timers flyvetur med et lille propelfly til Påskeøerne. Her kan de tage et andet propelfly til Tahiti og derfra direkte hjem til Houston. Alt sammen gratis med United Airlines takket være Jeanies misundelsesværdige ordning.

Det har været fantastisk at besøge Jeanie og Big Ed, og det mest fantastiske var de gode samtaler, vi havde siddende på verandaen. Og Ed var glad for at jeg havde fundet en six-pack med Carlsberg, så han kunne smage en lille bid af Danmark. Jeg forlader trailerparken med to nye venner.

NÆSTE EPISODE

Jeg bliver lidt længere i Houston og i den næste episode, besøger jeg en gammel herboende ven. Han hedder Doug Harris og er en fantastisk person, som jeg har kendt i mange år og set i mange forskellige lande.

Mit navn er Palle Bo – og jeg skal videre. Vi ses.