Preview Mode Links will not work in preview mode

Radiovagabond


Mar 1, 2021

Som du sikkert bemærkede i den seneste episode fra Fivelements Retreat Bali, så er direktøren John Nielsen en mand, der taler ufatteligt godt engelsk. Men han kan altså også godt tale dansk. Faktisk et ret pænt dansk. Lidt som man talte for 35-40 år siden. Og det er der en årsag til. Han har nemlig ikke boet meget i Danmark siden starten af 80’erne.

Her er John Nielsens historie om, hvordan han kom ud af en filmfamilie og via nogle år som Spies guide og meget andet landede her… som hoteldirektør på Bali.

Lyt til episoden og start med at drømme om, hvordan du kunne gøre det samme.

Dette var et lille afbræk i kronologien her i Radiovagabond. Der kommer mere fra Bali senere… jeg var der i et par måneder omkring jul og nytår lige inden pandemien brød ud.

Men i den kommende sæson (der starter om et par dage) tager jeg dig med til Nordamerika. Vi starter i Boston og det glæder jeg mig rigtig meget til.

Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre. Vi ses.